eb0cb1b116ec1cd0c427e2355add560c

 

Kufferten er ved at være pakket og denne gang er det ikke for at rejse på arbejde, men for at rejse på en længe ventet kærestetur til Rom. Niels tager til Mexico på udveksling i et halvt år lige straks, så dette er en fantastisk måde hvorpå vi lige kan få lidt ekstra kvalitetstid.

Jeg drømmer om at skulle ligne Audrey Hepburn i “Roman Holiday” hver dag, spise pizza, pasta og is til jeg skal til udpumpning og sige “prego” mindst 10 gange i timen.
Det er mange år siden jeg sidst har været i Rom og jeg glæder mig. Jeg husker det som en af de smukkeste byer jeg nogensinde har besøgt. At vi har været der før betyder selvfølgelig at sightseeing rykker til en 2. prioritet mens mad, mad og mere mad flot stryger ind på 1. pladsen. Jeg vil bare nusse rundt, holde i hånd med både Niels og is og bare være. Ingen bekymringer, ingen stress, kun her og nu følelsen der efterlader hverdagen i en underlig tåge hjemme i Danmark.

XX

Laura

 

13480516_10209574538343908_1709134395_n

Denne tid er ganske speciel.
En masse afslutninger og en masse begyndelser – mange bliver studenter, bachelorer eller cand. et eller andet. Hver eneste person er sikkert både spændt og nervøs for, hvad livet nu skal byde dem. Livet efter uddannelse er altid uforudsigeligt og det går op for dig hvor meget du egentlig skal til at stå på egne ben.

I går var jeg på mit gamle gymnasium, Espergærde Gymnasium, fordi min lillebror blev student. Da jeg gik ind ad dørene til Torvet hvor alle de hvide huer myldrede rundt, fik jeg en underlig klump i halsen og sommerfugle i maven. Gymnasiet summede af forventninger, lettelse og frihedsfølelse.
Sådan en dag er for alvor én af de sorgløse dage, hvor man ikke har én eneste bekymring i livet. Det er nu man for alvor skal ud og finde ud af, hvem man egentlig er som voksen og selvom det kan virke både skræmmende og stort, så er det en rejse vi alle uundgåeligt må ud på.

Jeg husker at jeg selv var i dyb krise over at afslutte gymnasiet (selvfølgelig – man er ikke hverdags drama queen for ingen ting). Jeg kunne ikke længere gå på elev-intra og se hvad jeg skulle i næste uge. Verden lå for mine fødder og jeg kunne gøre hvad jeg ville. For første gang i hele mit liv, var jeg fuldstændig fri til at gå mine egne veje.

Der gik lidt tid med at vænne sig til denne nye tilværelse, da jeg med undskyldningen “skoletræt” brugte hele sommeren på studenterfester, en døgnrytme der passede til en natugle og mange dage med afslapning. Dog sluttede sommeren, som sommer nu gør og jeg blev meget hurtigt træt af at fise rundt i Espergærde og omegn. Men da jeg blev student var jeg jo blevet lovet, at livet for alvor ville starte nu og min voksne tilværelse ville få gymnasietiden til at virke fjern – hvorfor følte jeg så at jeg stod i stampe?

Jeg havde valgt at tage et sabbatår uden at være klar over hvad jeg ville med det, så jeg greb knoglen og ringede mit bureau op og var kort tid efter på vej mod Milano for at lære at stå på egne ben. Voksenlivet er en selvfølge, men modenhed er noget vi kan tilegne os på mange måder. Jeg skulle have en pause fra bøgerne, da jeg “kun” var 18 år da jeg blev student og havde brug for, at se noget andet end den lille by uden for Helsingør.

Jeg taler i høj grad for at følge sit hjerte og lade det føre dig til nogle af livets største oplevelser. Måske skriger din hjerne “NEJ” og røde alarmklokker bimler og bamler, men hvis maven og hjertet siger ja så gå med det.
Gå ud og smag på verden! Begynd at samle på viden og oplevelser! Gør noget!

Jeg er afsindigt stolt af min kære lillebror, glad på hans vegne og ikke mindst misundelig over at det nu er ham, der skal igennem den mest spændende tid, hvor man lærer sig selv rigtig godt at kende.
Mit hjerte hamrer en smule hårdere, mit smil bliver en anelse bredere og sommerfuglene bliver endnu flere, når jeg tænker på hvor befriende det var at folde mine vinger ud og flyve afsted ind i mit voksne liv.

XX

Laura

Sponsoreret 

13493027_10209573461036976_1271616635_n

Jeg er kommet til at stå 2 minutter for længe i badet i morges og pisker rundt. Jeg tager cremen ned fra hylden, kigger på den, overvejer om jeg virkelig lige har 2 minutter til at lade den tørre inden jeg kan klemme mine lidt for stramme jeans op over min fedtede bagdel. Cremen ryger på hylden igen og jeg må for 4. gang i denne weekend gå med ben så tørre som sandpapir, der ikke bare ser rædsomme ud, men også klør som jeg ved ikke hvad. Alt dette, blot fordi min solo sang under bruseren ikke kunne afbrydes.

Derfor har jeg været særdeles glad for, at få øjnene op for et nyt must til mit mig-skab på badeværelset.
Vaseline har netop lanceret 2x bodylotion i spray-format og begejstringen vil ingen ende tage! Ikke nok med at man slipper for bøvlet med at vurdere hvor meget og hvor lidt stængerne har brug for, så er den bare super handy og nem at bruge. Udover det, tørrer den hurtigere end hvis man påfører en normal creme, hvilket betyder at jeg slipper for at have ørken-ben og stadig kan give den fuld smadder som Adele når jeg er i bad.
Normalt kan bodylotions godt henvende sig meget til kvinder i form af duft og emballage, men jeg synes at disse sprays appellerer både til mænd og kvinder. Jeg har i hvert fald fået lokket Niels til lige at prøve den af og det er altså stort, taget i betragtning af at han normalt synes bodylotion lidt er noget pjat. Han var ikke helt afvisende overfor, at det var okay at få netop disse cremer på, da man ikke oplever at have “fedtet” (eller indsmurt – hvad kalder man det?!) hud i længere tid efterfølgende.
Som jeg har sagt så mange gange før, så handler velvære for mig om de små ting man gør for sig selv i hverdagen. Om det så er at bruge den helt rigtige shampoo, vaske sit ansigt i noget lækkert eller fugte sin hud og føle at den har det godt, er underordnet. De små ting jeg kan gøre for min krop i en stresset hverdag er virkelig noget der betyder meget i længden.

Der er som tidligere nævnt to forskellige varianter:

Vaseline advanced repair spray bodylotion der har til formål at pleje huden og egner sig specielt godt til sart og sensitiv hud. Den tørrer i løbet af et halv minuts tid (i hvert fald på den måde jeg har testet den) og så er den parfumefri. Den hjælper på områder af din hud der er ekstra tør.

Vaseline essential healing spray bodylotion der læner sig en lille smule mere op af den klassiske bodylotion vi alle kender. Den gennemfugter huden og har den milde duft, som vi forbinder med netop vaseline. Også denne lotion tørrede inden jeg var færdig med at bruge den på hele kroppen, så jeg kunne hoppe direkte i tøjet efterfølgende.

Personligt synes jeg at det er et kæmpe plus, at de tørrer så hurtigt. Der er ikke noget værre end at løbe afsted en varm sommerdag med benene helt fedtet ind i creme, sætte sig i bussen med bare ben og pludselig mærke hvordan sved og creme lige så stille siver ned over skinnebenet i en afslørende hvid farve…
Jeg vil helt klart udnævne vaselines nye bodysprays som en af sommerens uundgåelige.

Du kan se mere her!

XX

Laura

13454134_10209518468702202_1043650181_n

Sponsoreret 

For et par uger siden skrev jeg et indlæg om at have hjemve, og jeg har siden da fundet lidt forskellige ting, der hjælper på hullet i maven og lysten til at kramme min mor og aldrig give slip på hende igen. Jeg hører blandt andet dansk radio, når jeg vågner om morgenen, lytter til lydbøger med dansk oplæser, og så læser jeg danske magasiner – ikke særlig miss international, I know! Men det hjælper mig, og det føles som om, jeg har en lille smule af Danmark med mig, når jeg rejser. Verden er pludselig ikke så stor mere, og det virker ikke som om, der er så langt hjem, når man bare trykker på en knap og pludseligt sidder og stirrer ind i hjemmet hos en fashionable dansker.

Kufferten er igen pakket, og jeg er ved at være klar til at boarde flyet mod Berlin med en håndbagage, der selvfølgelig kun indeholder det mest nødvendige.
Når jeg rejser på job, er det typisk kun et par dage af gangen, og jeg er typen der virkelig pakker let. Der er ikke noget værre end at bakse rundt med en stor tung kuffert, for så at finde ud af, at man ikke behøver halvdelen af det, når man først er fremme. Derudover kommer man også hurtigt ud af lufthavnen med en håndbagage, og det er jo sådan set heller ikke er det fedeste sted i verden at hænge ud.

Inden jeg rejser, sørger jeg dog altid for at have downloadet et par af mine yndlingsmagasiner fra min yndlingsapp FLIPP. Når man rejser, har man ikke altid WIFI, men det fede ved FLIPP er, at man kan hente magasinerne ned, så de kan læses, hvor end man er. Jeg fik en iPad mini sidste år af Niels, som er min faste rejsemakker. Og jeg har altid har både Eurowoman og Euroman liggende klar til læsning, hvis jeg skulle have et øjeblik for mig selv.
Mit arbejde byder på en del ventetid, så det er et rart break at kunne slå hjernen fra et øjeblik og enten bare scrolle gennem de altid smukke modeserier eller læse om nogle af de seje og inspirerende kvinder og mænd, jeg deler nationalitet med. Det hænder jo også, at jeg går ud og spiser alene (!), og der er enormt mange medlidende blikke, som om jeg er blevet brændt af eller ikke har nogen venner (hvilket jo egentlig er meget sandt, når jeg er afsted). Men så er det rart at kunne fiske FLIPP op af tasken og fordybe mig i dét, mens jeg venter på min mad. Når man rejser meget alene, kan det godt være rart at gå ud til middag, da det godt kan blive lidt ensomt at sidde hjemme og kukkelure hver aften. Bare følelsen af at have mennesker omkring sig er utrolig dejlig. Dog er det meget grænseoverskridende, og derfor ser jeg min iPad som en eller anden sikkerhed, for så kan jeg ligne en, der er dybt opslugt af mit arbejde, selvom jeg egentlig bare sidder og scroller magasiner.

FLIPP er sommerens bedste rejseven, da jeg ikke behøver slæbe flere kilo blade med i min sparsomme håndbagage og jeg kan hive den frem, hvor end det skulle være.

Jeg udlodder 3 vouchers til FLIPP på min instagram hvor du kan læse mere om hvordan disse kan blive dine! 

HELD OG LYKKE

13457831_10209525797805425_239482070_n

Som det naturligt dramatiske menneske jeg er har jeg allerede skrevet ikke et, men hele to indlæg om hvordan man hurtigt kan lade livet i København. Nu er det gået tilpas lang tid til, at jeg igen har nok at brokke mig over og derfor kan komme med tre nye forslag til en tidligere exit end forventet.

Ring til SKAT – og nej her taler vi ikke skattemus, men skattefar. Du kan aldrig rigtig gennemskue deres hjemmeside og ender derfor med bare at ringe til deres hovednummer, hvor du bliver udsat for en mindre personlighedstest, før de finder ud af at omstille dig til, ja, omstillingen. Her prøver du så, med bævrende stemme, at forklare hvilket svar det er du søger. At ringe til SKAT er lidt som at blive udpeget til et random security check i lufthavnen – selvom du ikke har gjort noget galt, føler man på en eller anden måde at alle er en lille smule mistænkelige og du bliver pludselig nervøs for, om de 300 kroner du fik for at servere til en konfirmation for 10 år siden dukker op i systemet.
Du taler med Lone, der stiller dig om til Poul, der stiller dig om til Britta der beder dig om at vente et øjeblik. Det øjeblik varer små 45 minutter, hvor SKATs kønsløse ventemusik brager ud i stuen, da du har været nødt til at sætte telefonen på højtaler, da din arm begyndte at krampe efter de første 30 minutter. Du dør ikke af frustration, men alderdom. Inden du kommer igennem til den helt rigtige medarbejder har 7 årtier passeret og du er nærmest gået i ét med sofaen, hvor du har siddet og ventet, ventet og ventet. Da damen afbryder ventemusikken og siger “du er nu nummer ET i køen” får du et hjertestop af bar’ begejstring.

Turister på cykel er muligvis de farligste trafikanter i hele København. Der bliver cyklet i den forkerte side af vejen, der bliver stoppet brat op for at tage billeder og alle kigger forskrækket på dig når du brager forbi mens du hvæser forbandelser og eder, da du næsten kolliderede med slamslugeren fordi Mr. and Mrs. America absolut skulle cykle og holde i hånd, mens de forsøgte at tage et super cute selfie, med deres selfiestang, selvfølgelig.
Døden indtræffer da du med en “af-banen-af-banen-her-kommer-bananen” attitude, flyver ned ad Vesterbrogade, med tungen langt ud af munden og sved på panden. Du opdager ikke at den store horde af mennesker foran dig er japanske turister på cykel (måske de farligste) og da du nærmer dig ringer du med klokken. I stedet for at trække ind til siden vender de sig alle om og hiver Canon kameraet frem for at fotografere denne (knap så sjældne) aggressive cykelmyg. Du støder panden mod en kameralinse og ser sol, måne og stjerner. Da du igen slå øjnene op bliver du blizzet så voldsomt i hovedet, at din hjerne ender med at stå af og du ender dine dage på cykelstien ved det Ny Teater.

Security i lufthavnen er noget vi alle bare gerne vil have overstået. Køen er uendelig lang og du bruger 30 minutter på at stene de små tegnefilm der skal forberede dig på at komme hurtigt gennem security. Du ser næsten lysen for enden af tunellen, eller en af kasserne hvor du skal placere din Ipad, din computer, dine væsker og din første fødte. Foran dig står Prop og Bertha der skal en tur til Gran Canaria for første gang nogensinde. På trods af at I har haft 30 lange, langsomme minutter til at tjekke hvad der skal op af både tasker og lommer, vælger Prop at beholde den halvanden liters Cola han har medbragt i lommen, sammen med alle de mønter han kunne skrabe sammen, mens Bertha ikke har skænket en tanke, at man altså ikke må have en brødkniv med – hvordan skal hun så skære de hjemmelavede boller over? En process der burde tage 2 minutter, bliver pludselig til en saga hvor Prop og Bertha på skift sendes tilbage til båndet, for at hive endnu flere ubegribelige ting op af både lommer og tasker. Til sidst går du amok og kommer til at sige mange ting du ikke mener. Bertha bliver forfærdeligt ked af det og en smule skræmt over den vrede adfærd, så hun forsøger at skærme af ved at holde sig for ørerne. Hun holder dog stadig brødkniven i hånden og da hun forsøger at løfte hænderne op til ørerne får hun skåret halsen over på dig. Her står du i security og bløder ud af halsen, da du får stukket en plastikpose i hånden, med beskeden om at du altså kun må medbringe 100 ml væske.

RIP

Laura

 

 

 

 

13451251_10209510219815985_569404245_n

Mænd bliver aldrig rigtig kloge på os. VI bliver aldrig rigtig kloge på os selv.
Kvinder er så mange ting, at vi faktisk er en smule komplekse. Vi har vores eget hemmelige sprog og udtrykker vores følelser og tanker på en, til tider ret kryptisk måde hvor vi føler os ganske misforståede og uretfærdigt behandlede hvis disse tolkes forkert. Vi er måske lidt som katte, der det ene sekund kan ligge og spinde fredeligt i dit skød, men én forkert bevægelse kan få os til at fare op og kradse dig i ansigtet og så er skaden altså sket. Vi tisser på din dørmåtte og kaster hårbolde op i vasken og du har ingen idé om hvor det var du trådte forkert.

Jeg har tænkt lidt over nogle af disse STORE kvindemysterier, som jeg til tider selv ikke forstår og har forsøgt at sætte ord på dem – hvilket jo kan være svært med mysterier.

Fra flot til skrot – er der én ting jeg ikke kan forstå, så er det hvordan min garderobe kan gå fra “WAUW-JEG-ELSKER-ALT-MIT-TØJ!!” til “HVAD-FANDEN-TÆNKTE-JEG-PÅ-JEG-HADER-ALT-MIT-TØJ” på blot få timer. Du åbner klædeskabet en morgen og ser til skræk og rædsel at alt det tøj du har været så glad for, pludselig ligner noget fra den tarvelige afdeling i Røde Kors butikken på Istedgade. Alt er pludselig kikset og passer slet ikke sammen og du aner faktisk ikke hvordan det nu liiiiige var, at du formåede at være fuldt påklædt det sidste halve år, uden at ligne en pensioneret cirkusklovn. Dine bukser sidder lidt for løst, dine yndlings bluse har mistet farven og det passer slet ikke til vejret uden for. I stedet for at gøre dig klar, har du et mindre sammenbrud hvor du egentlig bare sidder og stirrer på skabet og venter på at det kaster en ny kjole op.

Taskerod – jeg forsøger at operere med små tasker, da jeg har tendens til at kyle alverdens unødvendigheder ned i dybet, med en minimal chance for at finde det igen. Når jeg stikker hånden ned i min taske er det som at træde ind i Narnia. Et helt land åbner sig og mine nøgler har valgt at gemme sig i den yderste afkrog, hvor jeg nærmest må have hele kroppen ned i sækken for at kunne finde dem. Jeg kunne selvfølgelig forsøge at holde orden i min taske, men det er en kamp der er tabt på forhånd. En taskes formål er, at opbevare alt det crap jeg samler sammen i løbet af dagen og aldrig får brug for igen.

Stalker-queens – om jeg begriber hvordan vi kvinder kan være  gode til at grave ting frem på nettet?! Spåkonen med krystalkuglen er pludselig blevet til hver kvinde med en computer. Så kære mænd, opfør jer en smule mistænkelige og I kan være stålsikre på, at vi ved alt hvad du har foretaget dig hvis der er de mindste spor online. Og vi er ikke blege for at tage alternative metoder i brug og konspirere. For eksempel kan vi se at din ekskærestes søster var tagget ind på fisketorvet en dag i forrige uge, hvor du var med gutterne i biografen, så hvorfor skulle du absolut like hendes profilbillede på facebook efter 4 dage?! Er der noget i gærde?! Derudover tror jeg der er en hvis tilfredsstillelse i, at være lidt i kontrol over hvad der sker omkring os. Det hjælper os med at føle os trygge.

Chick flicks – er måske et af de største mysterier. Forudsigelige, falde-på-halen RomComs som på en eller anden måde er super tåkrummende og som vi alle sammen elsker en lille smule i det skjulte. HVORFOR?! Alt er super urealistisk og det sætter helt gakkede forventninger i hovedet på os, fra vi er ganske små og medfører kun død og ødelæggelse! Eller okay, måske ikke – jeg kan bare godt lide at være lidt dramatisk. Men om jeg begriber hvordan man kan blive ved og ved og ved og ved med at producere film der handler om det samme (ingenting) blot med et nyt cast og så have nerverne til at kalde det chick flicks. Jeg er ikke vild med det! (ps. elsker selvfølgelig Clueless, 10 things I hate about you og Mean Girls – mit teenageliv havde ikke været det samme uden jer).

Sneaky Fox’s – vi er mestre i at stille ledende spørgsmål, hvor vi allerede ved hvad vi gerne vil have at svaret skal være. “Ser min røv stor ud i denne her” skal altid besvares med NEJ og det skal gerne komme som skidt fra en spædekalv. Ligesom “synes du ikke det kunne være vildt dejligt at være i Ikea lørdag mellem 12-15” ikke rigtig kan besvares med andet end tjo. Vi er mestre i ikke at sige hvad vi egentlig rigtig synes, men derimod pakke det ind på en måde hvorpå vi regner med at modtageren opfatter vores hentydninger og samtykker med os. Derfor føler vi os ekstra misforstået når ens kæreste direkte siger, at det lyder rædsomt at tage i Ikea og at du måske ikke burde spise den sidste flødebolle hvis du var nødt til at spørge om hvorvidt din røv så stor ud.

XX

Laura

 

13414600_10209492017400936_1208368708_n

Eksamensfeberen har for alvor ramt alle studerende og så sent som i vinter var jeg én af dem.
Eksamenstiden er ganske speciel og når jeg tænker tilbage på alle mine eksamensperioder er de en smule blurry, men selve eksaminationerne står knivskarpt. Man sidder og sveder over bøgerne dag ud og dag ind og kan næsten ikke engang løsrive sig for at hente mad, da man er stålsat på at bruge ALT den tid man kan på at forberede sig, så man ikke i sidste ende tænker tilbage på, at man faktisk kunne have gjort det bedre.

Når jeg går til eksamen føler jeg altid at jeg skal bevise et eller andet. Ikke bare over for mig selv, men også over for mine omgivelser. Jeg vil vise at jeg passer ind på en akademisk uddannelse og at jeg godt kan. Derfor smadrer jeg ekstra meget op for presset og udsætter mig selv for følelsesmæssig tortur i ugerne op til eksamen, hvor jeg det ene øjeblik kan tænke “Jeg har styr på det her”, hvor jeg det næste stortuder og tjekker jobindex for ufaglært arbejde.
Jeg kan egentlig godt lide at gå til mundtlig eksamen, da jeg selv synes jeg er god til at læse og tale med andre mennesker. Inden jeg træder ind ad døren er jeg selvfølgelig nervøs for, om mit hjerte der slår så hårdt at det gør ondt har tænkt sig at brage ud af brystet på mig og lande pladask i skødet på censor, hvis hvide gude-agtige kittel ville blive smurt ind i mit nervøse hjerteblod. Men på en eller anden måde flasker det sig altid når jeg har lagt notepapiret på den grønne dug.

Dog fik jeg min første “dårlige” karakter til en mundtlig eksamen på uni sidste sommer. Min uendelige talestrøm blev pludseligt til tale-bræk og jeg var ude hvor jeg ikke kunne bunde og strømmen tog mig og blev ved med at trække mig mod bunden. Min livredder, eller underviser hedder det jo, kastede ikke rigtig redningskransen ud men holdt den tæt indtil jeg ville sige det hemmelige kodeord, som jeg på ingen måde kendte. Jeg havde siddet og svedt over det fag i over to uger hver dag. Da min underviser kalder mig ind igen og proklamerer at jeg har fået 4 ryger hjertet ned i maven og min hals snørrer sig sammen. Jeg panikker. Jeg kan ikke huske ét eneste ord han sagde ud over det, jeg tænkte kun på at komme ud og undgå de andres spørgende blikke, hoppe op på min grønne jernhest og brage over amagerfælled, Cykelslangen, Dybbølsbro, Istedgade for at låse mig ind i lejligheden og tage en ordentlig tude-tur. Jeg stod med tanken om, at dette 4-tal ville sørge for at jeg aldrig bliver til noget. Det havde ødelagt mit liv. Hvordan skulle jeg kunne klare noget som helst, hvis jeg kun kunne få 4 nu?

Jeg ringede til min far der fortalte mig, at det jo ikke var så galt taget i betragtning af at han ville give mig 12 for at være Laura (rigtig typisk far-kommentar), men det fik mig til at tænke over noget andet. Nemlig hvor vigtigt det er at være et godt menneske, der har noget at byde på og kan komme med noget andet end hvad der står i bøgerne. Selvfølgelig er det dejligt at klare sig godt på sin uddannelse, det gør ligesom også hele processen sjovere, men at få et 4-tal eller en enkelt 2’er er nok ikke fatalt for dit voksne arbejdsliv. Forventningerne til os studerende er til tider fuldstændigt ude af proportioner og det resulterer i, at vi lægger uanede mængder af pres på os selv for at leve op til, hvad vi tror der forventes af os. Hvis ikke vi har et bragende godt snit, kan vi godt vinke farvel til de fede jobs og det søde liv, men sandheden er at vi selv definerer hvad det er vi vil. Uddannelsen er måske bare hvordan vejen til målet kommer til at være. Hvis du er hårdtarbejdende, passioneret og er et godt menneske, så tror jeg inderligt på at det hele nok skal gå. Du skal nok nå i mål med hvad end du vil og jeg kan love dig for at din kommende arbejdsgiver er møg ligeglad med om du klarede det dårligt til en enkelt eksamen.

XX

Laura

13393310_10209467295942915_1565686712_n

Hverdagens stress og jag kan ofte få dig til at glemme at udnytte de små øjeblikke, hvor du faktisk har tid til at nyde tilværelsen kort. Personligt stresser jeg selv så meget rundt, at sekundet jeg har et ledigt øjeblik lukker kollapser jeg på sofaen, som en labrador der har ædt sin egen vægt i tørfoder.
Dog behøver alt man laver ikke være super krævende eller tage lang tid. Derfor vil jeg her anbefale tre ting du virkelig burde unde dig selv i denne uge:

1. Jeg er stadig Christopher – lad os lige tage 10 sekunder hvor det er okay, at være total teenage-fangiiiirl crazy, fordi OMG, JA JA JA, GRÆDER SERIØST NUHR hvor er Christopher dog en cutio (dét aner jeg slet ikke hvordan man staver til). Mennesket må være ydmygheden selv – jeg havde muligvis haft giga storhedsvanvid og troet at jeg kunne overtage verdensherredømmet hvis det var mig der var i Christophers meget hvide, meget moderigtige sneaks. Jeg bliver helt overfladisk forelsket hver gang jeg ser et afsnit af DR3s dokumentarserie, hvor hvert afsnit ikke varer mere end 30 minutter – og det kan man godt lige unde sig selv.

2. Picnic lyder altid sygt omstændigt. Man skal pakke dit og dat og smørre madder og sørge for at drikkedunken med saftevand ikke er utæt. Men hvorom alting er, så skal man spise og picnic kan gøres sindssygt enkelt. Det behøver ikke tage mere end en times tid, hvor man lige henter en pizza eller en bagel og slår sig ned på det blomstrede vattæppe. Det er et rigtig dejligt afbræk fra hverdagen og man ender lige i en ikke-stress bobbel i en lille times tid. Man behøver ikke tage de mest eksotiske steder hen – ind i mellem fungerer det ganske fint at sætte sig ud i haven, gården eller på trappen foran opgangen og glo på mennesker. Niels og jeg kan godt lide at cykle til Bryggen og lade fødderne dingle udover havnekanten mens vi sluprer lækre retter fra Bollyfood i os.

3. Copenhagen Crime Festival lyder lige som stedet for mig. Den helt nye festival slår dørene op i denne weekend hvor man kan komme til debatter med politifolk, retsmediciner og andre mennesker der beskæftiger sig med crime på daglig basis. Det er faktisk Malou der har en (foruroligende) stor interesse for de forskellige krimi-sager her hjemme, men jeg kan ikke lade være med at smuglæse i hendes bøger. Den første bog jeg læste efter vi flyttede hjemmefra, var sagen om Amagermanden og jeg har tonset gennem Amagerfælled på cykel lige siden med hjertet oppe i halsen og sveden løbende ned ad ryggen.

XX

Laura

13336307_10209421740004045_1181692563_n

YES! ENDELIG! SOMMER! SOL! VARME!

Jeg er gået mere eller mindre i selvsving over at sommeren ikke har ladet vente på sig og udnytter hvert ledigt minut til, at snige mig ud og nyde solen. Bare sidde og lade min krop blive gennemvarm af solen. De lange nætter og det varme vejr giver overskud og lyst til, at være lidt mere social og komme lidt mere ud, end i vinterhalvåret.
Sommeren gør noget helt specielt ved humøret og især stemningen i København. Byen er normal travl og stresset, men så snart solen titter frem er det som om vi ændrer måden vi er på en smule. Ikke så meget stress og jag, ingen sure tilråb på cykelstierne og bilerne holder ekstraordinært pænt tilbage for fodgængerne. Pigerne lader deres sommerkjoler flagre og gutterne viser de store guns frem, som der helt klart er blevet arbejdet hårdt på i de kolde vintermåneder.

Hvis du skulle være i tvivl om hvorvidt du er i sommerhumør har jeg valgt at lave en lille tjek-liste, bare lige så du er på den sikre side.

Du ved du er i sommerhumør når:

Den søde duft af solcreme fylder dine næsebor hver eneste gang en brise rammer dig. Det er ikke rigtig sommer, uden at der dufter lidt af solcreme på hvert gadehjørne. Nu hvor vi lige er inde på emnet, så vil jeg opfordre alle til at bruge solcreme også selvom man aldrig bliver forbrændt. Jeg har ikke været super flittig til at bruge solcreme, men fik scannet min hud sidste år og det viste sig at jeg havde store solskader på mine kinder især, som jeg arbejder på ikke at forværre. Husk solcremen! Du bliver lækker nougat alligevel OG du passer på din hud.

Hver dag føles som fredag eller du har i hvert fald lyst til at forkæle dig selv med rosé, snacks og en lille tur i vandet selvom det bare er en kedelig mandag. Sommer og sol giver lige en ekstra sjat værdig til hverdagen, hvor dagen pludselig ikke er slut klokken 17.00 når man går hjem fra arbejde, men faktisk først næsten lige er begyndt. Sociale sammenkomster kan pludselig godt ske midt i ugen, uden man tænker over at man er træt og skal på arbejde i morgen. Man har alligevel ekstra meget energi i denne tid.

CAN’T STOP THE FEELING, One Dance og Christophers I Won’t Let You Down kører på repeat i knolden på dig og du gentagende gange tager dig selv i at gå og småsynge på gaden, mens du selvfølgelig danser en lille smule. Weekend morgendans er blevet indført her på matriklen, da jeg simpelthen ikke kan lade være med at være i bragende godt humør når solen kysser mig godmorgen. Selv Niller kan overtales til en lille svingom inden klokken er 09.30.

Alt du kan tænke på er SPLASH PLASK – altså et hovedspring i havnebadet. Drømmer om at jeg senere i dag skal slænge mig på mit elskede vattæppe mens jeg sprinter i pendulfart mellem at sole og være udspringskonge.

Grilpølser og kartoffelsalat er det eneste du drømmer om. Der er intet der skriger sommer som en god pølle og tilhørende kartoffelsalat mens man høvler en øl eller to. Det er nemt, det er uforpligtende og vi er alle sammen fuldstændig pjattede med denne ukronede konge af sommerretter. Tronarvingen her er selvfølgelig koldskål og alt med hyldeblomstsmag.

Du sender colgate-smil til alle der ser din vej, fordi dit humør er så bragende godt, at alle skal have lov til at have del i det. Der er ingen der kan mugge hvis man kan have sandaler på!

Dansk Folkepartis plakater pludselig blev meget fede – SÅ er man virkelig i sommerhumør.

imagescaler

XX

Laura

 

25_03_11_Laura_563

Modebranchen er enten noget man elsker, hader eller elsker at hade.
Men uanset hvad så har branchen et glorificeret omdømme, hvor champagnepropperne flyver hver eneste dag til frokost, man lever det søde liv som model på lækre hoteller og alt tøj man går i har man fået kastet i nakken af designere der syntes man er for sej.

Men, fordi der er altid et men, her har jeg intentioner om at komme lidt af disse fordomme til livs. Jeg elsker mit arbejde! Men jeg vil ikke nægte at det uden tvivl er det hårdeste job jeg nogensinde har haft (og jeg har altså arbejdet på McDonalds i Helsingør!!). Som yngre sagde mine forældre at jeg skulle have et “rigtigt” job ved siden af, lige som de andre jeg gik i skole med havde, så jeg vidste hvor meget man skulle arbejde for sine penge. De penge jeg tjente på modeljobs blev sat ind på en anden konto jeg ikke havde adgang til før jeg blev voksen og så måtte jeg lange McFeast over disken, lukke på tanken om aftenen og bruge samtlige tømmermændsdage i gymnasiet bag kassen i H&M hvis jeg absolut insisterede på at bruge alle mine surttjente penge på vodka/juice og underlige vintageting jeg ikke havde brug for.

Denne liste er primært baseret på mine oplevelser i forhold til mest stillede spørgsmål og ophold i udlandet.

Day2

Må du beholde tøjet du har på?? – må pædagogerne tage børnene med hjem efter arbejde? Må bankdirektøren tage alle de penge han har været i berøring med, med hjem når dagen er omme? Må politimanden køre hjem med blå blink bare fordi han ikke orker trafikkaos, men bare gerne vil hjem til frikadeller og rødkål? Nix, nej, glem det! De ting vi har på er oftes samples og der findes kun dén ene udgave. Derfor er det meget sjældent at man får lov til at stoppe en kjole i tasken når dagen er omme og det ville være direkte pinligt at forvente, at man kunne tage tøjet med hjem.

Du står der jo bare – det er altså ikke arbejde – det kan godt være vi “bare” står der, men prøv du at stå op i stilletter i 10-12 timer, samtidig med at du er 100% i kontakt med hver en muskel i din krop. Uanset hvor naturligt noget ser ud på billeder kan jeg garantere dig for, at det har føltes enormt unaturligt at skyde det. På billeder ser alt anderledes ud og derfor gælder det om, at vide hvornår man spænder op i hvilke muskler, hvordan man strejker fødderne rigtigt, hvordan man kontrollerer ens hænder og ikke mindst dit ansigt. Udover det, skal du være på hele dagen. Der er ikke noget der hedder en off-day hvor man kan sidde og gemme sig lidt bag skærmen – du er center of attention i løbet af hele dagen og det er noget af et ansvar at leve op til. Derudover skal du være sød, charmerende og udadvendt samtidig med at du oftes begår dig på et andet sprog. Det er altså hårdt.

13_03_11_Contributor 169

Størrelse 39, tak – man kan ikke altid regne med, at der er sko der passer når man er på skydning eller til show. Modeller har en “flydende” skostørrelse hvor vi kan klemme fusserne ned i alt fra en 37 (som underligt mange samples laves i?) til en solid 41. “Passer skoen?” er spørgsmålet du ikke rigtig kan sige nej til, da der ikke er noget alternativ. Mange år i branchen har resulteret i, at jeg nu har små dino-tæer, som Niels så pænt kalder dem. Små og sammenkrøllede og altid med en vabel eller to.

I bor de fedeste steder! – hvis du er booket eksklussivt til et eller andet, så bor du dejligt! For eksempel blev vi indlogeret det lækreste sted i Santa Barbara da jeg skulle skyde Abercrombie and Fitch kampagne. Men, at bo i modellejligheder kan sidestilles med det rigtig klamme sted du var på lejrskole i 6.klasse. Da jeg kom til Milano blev jeg mødt af en lejlighed, nej værelse med tilhørende mini-køkken og badeværelse hvor 3 drømmesenge var sat op ved siden af hinanden. Hver dag jeg kom hjem de følgende dage var der proppet flere drømmesenge ind. Til sidste boede vi 6-7 piger i en lejlighed på 40 kvm med én gryde, 3 sæt bestik, 2 kaffekopper og ét badeværelse, hvor der var run på eftersom bulimi var udbredt blandt de russiske piger og de franske var i bad til der ikke var mere varmt vand i hele bygningen. Derudover er der ingen der tager hensyn til ikke-rygere og der bliver røget over alt, samtidig med at folk vælter hjem fra byen i tide og utide. Dér føler man sig ikke særligt model-cool.

minimarketss1217-600x900

Det må være dejligt altid at blive gjort pæn – det er det virkelig også! Jeg elsker at få nusset hår og lagt make-up. Men det sker også at du ender med at ligne en åndsbolle der har haft fingrene i mors make-up selvom hun udtrykkeligt sagde at hun ville binde dine arme fast til dine fødder, hvis du så meget som overvejede at røre hendes blå øjenskygge. Og mens du står der med et horn i panden, et ekstra øje og et par hugtænder siger fotografen til dig: “se mere sexet ud” eller “få det til at se naturligt ud” eller værste “kunne du forestille dig selv at have det her på?” mens du lige kigger dig over skulderen, hvorefter du peger på dig selv og får fremstammet “m-m-mig?” mens hjernen kører på højtryk for at finde et passende svar, der ikke afskriver dig fra fremtidige jobs.

Du må møde SÅ mange spændende mennesker – dét gør man virkelig også! En industri der i høj grad bygger på netværk og man har bare at tage det hele ind. Dog ender du altid din dag alene, langt væk hjemmefra med det sorte hjemves hul i maven. Det er en meget ensom branche og jeg overvejer stadig om jeg er lavet af det rette stof. Jeg elsker København, jeg elsker min familie, jeg elsker mine venner og jeg har så svært ved at undvære alle disse faktorer i min hverdag. Jeg boede med en pige fra Rusland, der sagde til mig at hun aldrig havde haft hjemve. Ikke én gang og hun havde ikke planer om at tage hjem. Der er så stor forskel på oplevelsen, som jeg er her for og overlevelsen, som de er her for. For pigerne fra især Østeuropa er det også langt tydligere at mærke, hvor konkurrenceminded de er. De skyr ingen midler hvis du er en potentiel trussel. Der bliver stjålet, barberet øjenbryn af mens man sover og slukket vækkeure så man kommer for sent.

I kan også bare spise ALT uden at tage på – nix nix nix. Jeg kender ingen der lever af hvordan de ser ud, der ikke bruger rigtig meget energi på at holde sig i form og spise rigtigt. Det er benhårdt arbejde og har du ikke gjort det godt nok, skal du være beredt på at blive kritiseret. Ikke som person eller menneske, men som det produkt du er der som. Det er vigtigt at huske på, at man som model er et produkt. Når du bestiller et par sko på nettet, forventer du også at de ser ud som på billedet når de kommer frem. Det er måske lidt groft sagt, men det er sådan det fungerer.

13348965_10209398808190764_1601055185_n

Jeg elsker som sagt mit arbejde og er på en eller anden måde ked af, at branchen ofte er udsat for så meget kritik. Der er ting der ikke er okay, lige som der er på så mange arbejdspladser. I Danmark er branchen god og sund og folk er fantastiske! Alle behandles værdigt og der bliver taget så godt hånd om os piger, mens det stadig halter lidt i udlandet. Jeg tror at den internationale modebranche kunne lære rigtig meget af hvordan produktionerne er i Danmark, hvor man som model føler sig som en lige så vigtig spiller i det endelige produkt og ikke bare et tøjstativ der kan kommanderes omkring.
Jeg har haft nogle af de bedste oplevelser i mit liv gennem mit arbejde og det vil jeg aldrig være foruden.

XX

Laura

loading...